Ny milepæl for Tesla Superchargers i Danmark
11. maj åbnede Tesla endnu en Supercharger i Danmark. Stationen på Vesterfald 14 i Nykøbing Mors repræsenterer en ny milepæl for Tesla herhjemme, som nummer 20 og med mere end 300 ladepunkter. Teslas Supercharger-netværk strækker sig fra Nord til Syd og over 85 procent af alle standere er tilgængelige for alle elbilister – uanset bilmærke.
Stationen i Nykøbing Mors har 8 Superchargers og bliver den første af sin slags i Nordvestjylland, Thy. Med hensyn til beliggenheden ligger den nyeste Supercharger meget tæt på hovedvej 25 og Nykøbing Mors by i nærhed til faciliteter og restauranter.
Med åbningen af stationen i Nykøbing Mors, udvider Tesla ikke kun sit netværk i det Nordjyske, men er også den største udbyder på disse kanter med lynladning. Tidligere på året åbnede Tesla 16 Supercharger i Frederikshavn og er netop i færd med at udvide stationen i Hjørring fra 12 til 28 Supercharger inden sommerferien. Dertil kan lægges en ny station i Aalborg med ligeledes 16 Supercharger, hvilket bringer det samlede antal på 68. Og der er flere Supercharger på vej i det Nordjyske. Sidste år åbnede Tesla de to største lynladerstationer i Jylland med 24 Superchargers i Fredericia og 24 Superchargers i Kliplev.
Tesla åbner større lokationer for at imødekomme den voksende flåde af elbiler i Denmark
Vores nyeste strategi er at åbne større lokationer for at imødekomme den voksende flåde af Tesla’er i Denmark og Europa. Nebbenes lokationen i Norge har fortsat rekorden som den største lokation med 44 Superchargers. For at perspektivere denne udvikling da de første 6 lokationer åbnede i Europa i august 2013, også i Norge, havde hver station 4 standere. Vi har nu i gennemsnit lidt over 12 Superchargers per lokation.
Hurtigere og pålideligt
Forbedret batteri og opladningsteknologi gør hurtigere lade hastighed muligt, nu op til 250 kW takket være V3 Superchargers. Selvom teknologien fortsætter sin udvikling, vil vi fortsætte fokusere på pålideligheden, som er en af de vigtigste egenskaber ved hurtig opladning for at understøtte de lange ture. Som annonceret i vores 2021 og 2022 Impact-rapport har vi registreret en oppetid på 99.96% globalt hvert år.
Det største offentlige lynladenetværk i Europa
Teslas pilotprojekt om at åbne Supercharger-netværket for andre biler end Tesla, som blev lanceret i november 2021, har fortsat sin udvidelse til flere lokationer og lande for at støtte Teslas mission om at accelere verdens overgang til bæredygtig energi. Det er nu live i 15 markeder med over 350 lokationer og 4000 Superchargers. Med vores pilotprojekt opererer Tesla det største offentlige lynladenetværk i Danmark og i Europa (> 150 kW). Vi vil fortsætte udvidelsen de kommende måneder til flere lande og lokationer, som giver os værdifuld feedback undervejs.
- 16 af 20 Supercharger-lokationer med i alt 268 ladestandere er åbne for alle elbiler
- Totalt tilbydes 20 Supercharger-lokationer med mere end 300 ladepunkter efter åbningen af nye sites i Odense, Kolding, Fredericia, Randers Syd, Esbjerg, Kliplev, Frederikshavn og Nykøbing Mors samt udvidelse af Ikast og Kirke Såby.
- Tesla tilbyder ”Time of Use”, dvs. opladning med rabat uden for tider når belastningen på elnettet er højest. 20 timer om dagen, mellem kl. 20 og 16, vil kunder få adgang til en lavere omkostning pr. kWt og samtidig reducere presset på det lokale elnet på alle Supercharger lokationer i Danmark, inklusive de stationer som er åbne for alle elbiler
- Tesla planer en kraftig ekspansion af Supercharger-netværket i Danmark i 2023
- Tredje generation af Superchargers, de såkaldte V3, har en effekt på op til 250 kilowatt
- Tesla Superchargers er det største offentligt tilgængelige lynopladningsnetværk i Danmark (>150 kW) på nuværende tidspunkt
Kilde: Pressemeddelelse