De mest solgte personbiler i 2023
Bilåret 2023 blev afsluttet med en flot juleslutspurt i december, der bragte 19.187 nye biler ud på de danske veje. Det gav et samlet resultat på 172.764 nye biler for hele 2023, hvilket er 17 procent flere end i 2022. I begyndelsen af året var markedet stadig præget af stor usikkerhed efter udfordringerne i 2022, men bilsalget har overrasket positivt:
Et år med forandring
Året har budt på forskellige forandringer på bilmarkedet. Nye spillere er kommet til, og der har været forskydninger mellem eksisterende aktører på markedet. Derudover har drivmiddelfordelingen ændret sig markant. I december nåede Danmark en ny milepæl, da der nu er mere en 200.000 elbiler i den danske bilbestand, blot lidt over ét år efter, at milepælen på 100.000 blev nået.
Nysalget viser også tydeligt, at efterspørgslen på elbiler er høj blandt danskerne. Elbilerne udgjorde i december mere end halvdelen af alle nye biler, og 36 procent af alle nyregistreringer i år er drevet af ren el, hvilket er næsten dobbelt så meget som sidste år. Denne udvikling kommer til at fortsætte i 2024:
Kilde: De Danske Bilimportører