Polestar Space åbner i Vejle

Polestar fortsætter sin udvidelse i Danmark med åbningen af et nyt Space i Vejle, der sker i tæt samarbejde med Polestars faste samarbejdspartner Autohuset Vestergaard. Åbningen finder sted den 10. september hvor Polestar 3 og Polestar 4 sammen med den populære Polestar 2 skal pryde det 345 kvadratmeter store nye showroom og være med til at udbrede elbiler i Midtjylland yderligere.

Når Polestar og Autohuset Vestergaard slår dørene op for det spritnye Polestar Space, kan borgere i Vejle og omegn glæde sig til at opleve og prøvekøre Polestar 3 og 4 for første gang. De nye modeller får, sammen med den nuværende Polestar 2, en prominent placering i dette nye showroom.

Ifølge administrerende direktør for Autohuset Vestergaard, Henrik Rohmann-Sønderby, sker investeringen i Polestars biler i Vejle på det helt rigtige tidspunkt. Elbiler er på massiv himmelflugt i Region Midtjylland, og alene i andet kvartal af 2024 er der kommet 73 % flere elbiler til i regionen sammenlignet med samme periode sidste år.

“Interessen for elbiler er stadig støt stigende, og derfor er jeg stolt over at kunne  invitere både nye og eksisterende kunder ind i disse fantastisk flotte, nye Polestar-rammer. Polestars Space i Vejle følger Polestars velkendte, minimalistiske og designdrevne tilgang til indretning og kundeoplevelser, og jeg har store forventninger til efteråret. Vi oplever en markant større efterspørgsel efter elbiler fra kunderne lige nu, end vi gjorde for bare få måneder siden, så timingen kunne ikke være bedre.”

Halvdelen af alle nyregistrerede biler er elbiler

Siden Polestar kom til Danmark har danskerne taget elbilerne mere til sig. I første halvår af 2024 udgjorde elbiler næsten halvdelen (45,1 pct.) af det samlede nybilssalg i Danmark, og denne udvikling er ikke anderledes for midtjyderne. Særligt privatleasede elbiler har godt fat i midtjyderne, hvor Polestar 2 alene i første halvår af 2024 var den næstmest privatleasede elbil i regionen og den tredjemest privatleasede elbil i hele 2024.

“Vi er stolte over, at vi kan lukke dørene op for endnu et fantastisk flot Polestar Space, denne gang centralt i Vejle. Vi ved, at det har stor betydning for vores kunder at kunne komme helt tæt på bilerne, prøvekøre dem og snakke med vores specialister, inden de træffer deres endelige valg. Med et dedikeret område til udlevering af biler og et stærkt team glæder jeg mig til at gøre Polestars elbiler til det foretrukne valg i Vejle og omegn,” siger Henrik Bang, direktør for Polestar Danmark

Polestar Space ligger på Løversysselvej 9, 7100 Vejle og åbner den 10. september 2024. Fremtidige events og booking af prøvekørsler kan findes på Polestars hjemmeside Polestar.com/dk